flaskepostprojektet

Flaskepostprojektet er en sammenstilling af en gammel kommunikationsform (flaskeposten) med en ny (facebook).

Konkret består det af 33 nummererede keramiske flasker. (Èn for hvert år jeg har boet i Vesthimmerland.) Parafraser over pottemagerens brændevinddunk. Derudover et usb-stik pr. flaske, en Facebook-profil og et katalog.

Flaskerne anbringes på udvalgte steder i Region Nordjylland. I stedet for det traditionelle brev indeholder de et usb-stik med information om projektet + at flasken er en gave. Finderen opfordres til at lægge information på Facebook-profilen om af hvem, hvor og hvornår flasken er fundet. Værket eksisterer dermed i det offentlige rum, i private hjem, i cyberspace samt i det katalog, der skal formidle og synliggøre projektet. Projektet er altså både offentligt og privat, fysisk og virtuelt, åbent og lukket. Det er elementer som publikumsinteraktion, diskussion, refleksion og kommunikation, der er afgørende i værket.

Intentionerne er også at sammenstille kommunikative elementer. Det underbygges af medievalget. Flaskeposten som adresseløs kommunikation – brændevinsdunken som socialt samlingspunkt – internettet/facebook som en interaktionerende og kommunikativ del – og usb-stikket som interface mellem værkets forskellige elementer. Desuden interagerer keramikken/kunsthåndværket på kunstscenen og udfordrer den usynlige grænse mellem design/kunsthåndværk og billedkunst.

Projektet er med på Kunstfestival Port 20:10 og er støttet af festivalen og Statens Kunstfond.


plakat til flaskepostprojektet


Flaskerne sættes ud d. 15. + 16. oktober 2010.

Projektet kan følges på facebook i gruppen flaskepostprojektet.

Der er udskrevet en konkurrence. Om den, og lidt om hvor flaskerne er sat ud, kan der ses mere ved at klikke her

om de enkelte flasker i projektet

til facebook-profil

til kunstfestivalen Port 20:10

til nyheder og arkiv

til forsiden