En kassevogn indrettet som opsøgende kunst- dialog- og formidlingsrum.
Opsøge, indsamle, dokumentere og sammenligne kunstens vilkår, udtryk og udøvere.
Efter at have levet ca. 30 år i Vesthimmerland og 3 år i København, har det slået mig, hvilke store økonomiske og kulturelle forskelle, der er på øst og vest i et lille land som Danmark.
Der tales om, at kunsten og kulturen skal ud til yderområderne, som om yderområderne er kulturløse.
Nogen mennesker lever på tværs af eller parallelt med den officielle kultur. De beskæftiger sig med ”overflødige” ting og betragtes dermed som værende overflødige, fordi de ikke bidrager til den vedtagne samfundsordens systematik. De tillægger ikke de samme værdier betydning. Det er et åbent spørgsmål, hvad der vil ske, hvis parallelkulturernes kontekst ligestilles med den officielle kultur.
Der iværksættes diverse kunstprojekter af og med inviterede kunstnere. Kunstværker, dokumentationer m.m. udstilles i bilen. Der holdes debat/dialog-dage og optimalt set vil bilen ændres dagligt og udvikles til at være et kollektivt værk i sig selv. Bilen parkeres strategiske steder og holder åbent for besøgende. Desuden kan skoler, museer, offentlige institutioner og private, booke bilen.
Et rullende center, der kan udveksle erfaringer vha. dialog og dokumentation. Men også en netside, o.l. inddrages, så bl.a. den geografiske rute og diverse dokumentation er tilgængelig for alle. Projektet afviser ikke på forhånd noget, men er konstant i bevægelse og åben overfor nye muligheder. Det arbejder som et interface, der bl.a. kan involvere sig i at dokumentere og være en uvidenskabelig undersøgelse, der formulerer teser med udgangspunkt i eksempelvis følgende spørgsmål:
Hvad sker der, hvis kunsten går på landevejen og forlader de kendte rammer ?
Er det muligt at iværksætte en ligeværdig udveksling af erfaringer mellem den etablerede kunst og parallelkulturerne ?
Kan parallelkulturer bidrage til den kollektive bevidsthed, og er det et udtryk for kulturimperialisme, når vi agerer, somom de ikke kan ?