Læserbrev fra 2006, om professionelle kunstneres vilkår. Bragt i Nordjyske Stifttidende og brugt som udgangspunkt for debatoplæg i Hobro i forbindelse med "Kunsthåndværk i Havnen".

I forbindelse med den nye kulturaftale, kan det konstateres at billedkunstområdet og kunsthåndværket stort set ikke er nævnt. Der har heller ikke tidligere været nogen tradition i Nordjylland for eksempelvis etablering af kunstråd i hverken amt eller kommuner. Det rådes der til en vis grad bod på i den nye kulturaftale. Til en vis grad, fordi der er tale om at anbefale politisk udpegede kunstråd, uden repræsentanter for de professionelle udøvere. I stedet lægges der op til at der søges faglig rådgivning i forbindelse med diverse projekter. Kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 kunne være et godt tidspunkt at etablere et samarbejde i Nordjylland, hvor de faglige organisationer (Billedkunstnernes Forbund og Danske Kunsthåndværkere) bliver brugt som faglige rådgivere. Formålet skulle være at varetage områdets interesser, med henblik på at stimulere og udvikle den professionelle kunst og kunsthåndværk, til gavn for det samlede kulturliv, og dermed hele udviklingen i Nordjylland.

Et eksempel kunne være arbejdet med at tiltrække og fastholde den nye generation af kunstnere og kunsthåndværkere i Nordjylland, uden hvem hele fagområdet vil forsvinde i løbet af en overskuelig årrække. En af måderne at gøre det på kan være ved at skabe et synligt og aktivt miljø for og med professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Det kunne f.eks. være ved at etablere kunstcentre med værksteder for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, udstillings- og kursusfaciliteter, m.m. Spinderihallerne i Vejle, Hollufgård i Odense og Guldagergård i Skælskør kan nævnes som eksempler på sådanne centre. I Århus har man valgt en lidt mindre ambitiøs model, ved at etablere kunstværksteder, i en række af kommunens forladte fabriksbygninger. En løsning der har skabt rum for mange af områdets professionelle kunstnere, der her lejer sig billigt ind på åremål og bidrager positivt til det lokale kulturmiljø.

Legater, der kan søges til udvikling af ideer, udførelse af opgaver/udstillinger, studierejser m.m. er et andet eksempel på hvordan området vil kunne tiltrække og fastholde kunstnere og kunsthåndværkere. Man ved fra bl.a. Bergen at netop et blomstrende kunstmiljø i sig selv bidrager til et helt områdes positive udvikling, fordi det tiltrækker højtuddannede og turister. Vi har i Nordjylland steder som Grafisk Værksted i Hjørring og Klitgården i Skagen, der begge tiltrækker ikke alene lokale kunstnere, men også kunstnere og forskere fra hele landet.

Hele området kunne styrkes umådeligt, hvis man begyndte at skelne kvalitativt. Som det er nu sættes der lighedstegn mellem amatøren, der har gået på et par weekendkurser og den professionelle, der har brugt mange år på at uddanne sig. Her kunne det offentlige lave et godt stykke pionerarbejde ved at gå i brechen for en tydelig opdeling af professionelle og amatører. Jeg har intet mod amatører, synes det er dejligt at mennesker kan have glæde af at lave billeder, men skal kunst kunne bidrage med sit fulde potentiale, er det tvingende nødvendigt at anlægge det skel, for når man blander det sammen og tror alt er lige gyldigt, så bliver det hele ligegyldigt.

Skal tiltag som ovennævnte fungere efter hensigten, og bidrage til at Nordjylland kan udvikle sig til et kulturelt kraftcenter, er det altså nødvendigt at være lydhør over for de professionelle kunsteres behov. Fagets udøvere oplever ofte at blive brugt som formidlere til børn og unge og som det nye - samarbejdspartnere for erhvervslivet. Alt sammen udmærket, men det svarer efter min mening til at koge suppe på knoglerne og smide kødet ud. Jeg ser os som faggrupper, hvis hovedkompetencer, i kraft af bl.a. en faglig uddannelse, repræsenterer hidtil ubrugte værdier og det er disse kompetancer tiden er inde til at få sat i spil. Det kan oprettelse af et formaliseret samarbejde på en god måde bidrage til. Til gavn for hele fagområdet, og dermed en styrkelse af de kreative miljøer og kompetencer, der fra så mange sider fokuseres på at styrke i disse år.

Lise Seier Petersen