I sommeren 2006 hørte jeg Jørgen Karlsen, daværende forstander på Testrup Højskole, causere i radioen over et begreb han kaldte forundringsparathed. Et vidunderligt ord, der, uden de store armbevægelser, siger en del. Jeg har tilføjet et spørgsmålstegn, og lavet en kampagne der i al beskedenhed går ud på at sætte dymolabels op rundt omkring i det offentlige rum.
Alle opfordres til at deltage.
Har du ikke adgang til en prægemaskine kan dymolabels skaffes ved at sende et brev med 20 kr til: Lise Seier Petersen, Rolgsvej 10, 2000 Frederiksberg.
Sender du et foto af de steder, du har sat labels op, kommer de med her på siden. Send som jpg-fil, 72 dpi. Jeg forbeholder mig ret til om nødvendigt at beskære billedet. Send pr. e-mail til:
mail@liseseierpetersen.dk
Tak til alle, der indtil nu har bidraget med ét eller flere billeder.