For hvad er tid. Hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke, så han kan fremstille det i ord.
Augustin
Tiden er ikke et empirisk begreb der er afledet af erfaringen. Thi man ville hverken være i stand til at iagttage samtiden eller successionen hvis ikke tidsforestillingen a priori lå til grund.
Kant
Tiden er hverken forhånden i ”subjektet” eller i ”objektet”, hverken ”indeni” eller ”udenfor” og den er ”tidligere” end enhver subjektivitet og objektivitet, fordi den udgør selve mulighedsbetingelsen for dette tidligere.
Heidegger
I Irænæus og Augustins opgør med hellenismen og dens frelsesmønstre, der nu erstattes af Guds frelsesplan, grundlægges den lineære tidsopfattelse, der kommer til at kendetegne ikke blot den vestlige kirke, men i almindelighed den europæiske kultur.
Gyldendals Religionshistorie
Det er perspektivet bagud, der viser, at vi nu er fremme, at begge ender er bukket sammen på verdenshistorien og vi står ved tidens ende foran Herrens og gudsrigets komme. Det var kultens perspektiv, og selv når den som hos Paulus er “til ihukommelse” forkynder den Herrens død, “indtil han kommer”; det var også perspektivet i åndsåbenbarelserne, i profetierne, i menighedernes vækst og fremgang, ja endog i forfølgelser og lidelser, i falske profeter og i hedenskabets halsstarrighed. Paradoksalt nok kom tidens ophør til at betyde at tiden begyndte at gå. Den havde fået et mål og skønt ingen kendte dagen og timen tikkede uret.
Gyldendals Religionshistorie
Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Tid -en, -er; et fællesgermansk ord, senere oldnordisk. Det kommer (tror sprog-forskere) af et indoeuropæisk ord, di-t- = "afsnit". Det er senere blevet et germansk ord, ti?i = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet ti?. Der lå altså fra vores sprogs begyndelse noget med opdeling i forståelsen af tiden. Dette stiller os i modsætning til andre folkeslag, f.eks. de uteaztekisk-talende Hopi'er, der opfatter tiden som en glidende, ubrudt bevægelse.http://da.wikipedia.org/wiki/tid
Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle "afstanden" mellem de to begivenheder. Den udmålte "afstand" svarer til mængden af "tid", der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet "efter", kan man bygge på antagelsen af kausalitet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet. Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag ?
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser, der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begre-berne om fri vilje og kausalitet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Tidsdimensionen har en række af egenska-ber, som den deler med rumdimensionen, hvad der især stod klart efter opstillingen af relativitetsteorien. Tiden begynder med The Big Bang samtidig med den begyndende udvidelse af rummet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
I dag går man som regel ud fra, at tiden forløber kontinuerligt. Hvis det er tilfældet, kan man opdele ethvert tidsinterval i mindre stykker.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
I visse generelle, fysiske teorier har man overvejet, om der findes en såkaldt Plancktid, som er så kort, at man ikke kan finde nye begivenheder ved at opdele den.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
I astronomien er måling af tid én af de ældste discipliner. Der skelner man mellem soltid og stjernetid (som adskiller sig fra hinanden med et døgn pr. år). Soltiden svarer ikke nøjagtigt til SI-sekundet, så derfor har man været nødt til at indføre skudsekunder. Disse problemer har man søgt at løse ved indførelse af forskellige tidsskalaer.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
* TCB er solsystemets egentid målt ud fra dets centrum af dets tyngdefelt.
* TCG angiver egentid ud fra Jordens centrum.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tid
Tiden er ikke en illusion. Den er heller ikke den eneste realitet. Den er en mulig og vidt udbredt form for møde mellem bevidsthed og omverden. Men ikke den eneste mulige. Er man drevet af nysgerrighed, eller er man syg og kan ikke overleve på andre måder, da kan man gå ind i laboratoriet og røre ved tiden. Og da vil den forandre sig.
Peter Høeg: De Måske Egnede.
Den lineære tid er uundgåelig, den er en af de måder man fastholder fortiden på, som punkter på en linje, slaget ved Poitiers, den sorte død 1347, Columbus opdagede Amerika, Luther i Witlenberg, Struensees halshugning 1772. Også dette jeg skriver her, denne del af mit liv, er husket på denne måde.
Peter Høeg: De Måske Egnede.
Bevidstheden husker også felter, flydende overgange, sammenhænge der forbinder det, der engang skete med det, der sker nu, uden hensyn til tidens gang. Og længst bagude husker bevidstheden en slette uden tid.
Peter Høeg: De Måske Egnede
Tiden lader sig ikke forenkle og reducere. Man kan ikke sige at den er kun i bevidstheden eller kun i universet, at den kun har en retning eller alle tænkelige. At den kun er i det biologiske fundament eller kun er en historisk samfundskonvention. At den er kun individuel eller kun kollektiv, kun cyklisk, kun lineær, relativ, absolut, determineret, udbredt over hele universet, kun lokal, kun ubestemt, illusorisk, totalt sand, umålelig, målelig, forklarlig eller umulig at nærme sig. Den er alt dette.
Peter Høeg: De Måske Egnede